Skip to main content

Jobs

Jobmuligheder hos Minova.

Minova Consulting A/S har i de seneste år gennemløbet en positiv ekspansion og succesfuld udvikling og er derfor løbende på udkig efter talentfulde nye medarbejdere / samarbejdspartnere.

Vi er stolte af vore medarbejdere i Minova. Det er deres præstationer, holdninger, vedvarende interesse og resultatskabende engagement i vore kundeprojekter, der er grundlaget for vor succes.

Det er derfor vort mål, at vor medarbejdere på alle niveauer tager del i virksomhedens succes, og at der fokuseres på den enkelte medarbejders personlige jobmæssige udvikling med udgangspunkt i dennes interesseområder, kompetence samt resultatskabende præstationer.

Det er endvidere vort mål, at vore medarbejdere skal opnå personlig arbejdsmæssig glæde og stolthed gennem deres arbejde, og de resultater der opnås i vore kundeprojekter.

Dette betyder desuden, at Minova sikrer, at enhver medarbejder får den opmærksomhed og anerkendelse vedkommende har behov for og gjort sig fortjent til.

I den sidste ende er det medarbejderne i Minova Consulting, deres holdninger, den indsats de yder og de resultater der opnås, der er bestemmende for hvorledes vore nuværende og kommende kunder ser på os, som Managementkonsulenter og som samarbejdspartner.

Hvis du synes, at ovenstående er i overensstemmelse med dine synspunkter og holdninger – og har du lyst til at arbejde for Minova Consulting – så er det væsentligt, at du opfylder nedenstående kriterier.

Vi forventer, at du:

  • har en højere videregående uddannelse
  • er selvstændig managementkonsulent i dag eller har tidligere arbejdet som managementkonsulent (min. 2 års erfaring)
  • er resultatorienteret
  • har en analytisk sans og stærk i kommunikation
  • er indstillet på rejseaktivitet (primært i Danmark)

Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • attraktiv gage efter kvalifikationer
  • samarbejde med / ansættelse i dynamisk virksomhed
  • gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kvalifikationer

Afhængig af din erfaring samt kvalifikationer – vil du, efter passende uddannelse, enten komme til at indgå som Managementkonsulent i et af vore projektteams, med mulighed for senere at blive Project Manager, eller direkte som Project Manager få ansvaret for en af vore kundeopgaver samt et projektteam

Arbejdet vil primært omfatte gennemførelse af virksomhedsanalyser, udvikling af kundespecifikke systemer og koncepter samt implementering af konkrete løsninger.

Hvis du syntes, at vi lyder interessante og din profil stemmer overens med ovenstående – så er du altid velkommen til at sende, via post eller mail, en uopfordret ansøgning samt CV til os.